Herreklubben

Om Herreklubben

Herreklubben i Morsø Golfklub spiller hver tirsdag i sæsonen.

Alle herrespillere i Morsø Golfklub, samt juniorer der bliver 18 år i indeværende sæson, er meget velkomne til at spille med i vores matcher. Herrespillere fra andre golfklubber er også velkomne til at deltage i vores matcher mod betaling af greenfee samt matchfee.

Rækker
Herreklubben er delt ind i 2 rækker efter følgende handicaps:
A-rækken: til og med 16,3
B-rækken: fra og med 16,4

Tirsdags Matcher

Som i de tidligere sæsoner spiller herreklubben 18-hullers stableford-match på alle tirsdage, det kan være vi laver en bestball eller scramble i løbet af sæsonen, hvis vi syntes det kommer til at passe ind.

Der er rullende start med tee-off for tidlig start på hul 1 fra kl. 15:00 og sen start fra kl.16.00. Der er også en 9 hullers match med start fra kl. 17.00. Tilmelding på Golfbox senest mandage kl. 12.00.

Ved tilmelding kan man tilvælge mad.

Herreudvalget sammensætter hold efter ønske om starttider.

Matchfee på almindelige tirsdagsaftener er 30 kr. Frit spil hele sæsonen koster 500 kr.

Spisning koster 50 kr. for en sandwich eller 4 håndmadder. Når det bliver varmere i vejret, griller vi nogle pølser.

Der reguleres handicap hver tirsdag.

Vi vil ligeledes bede det sidste hold der går ud, om at tage papir med tilbage fra de 4 par-3 huller til nærmest-hul-konkurrencen. 

Store-Tirsdage

Hver den første tirsdag i måneden er “Store-Tirsdag”.

På disse tirsdage er der baglæns gunstart kl. 16.00 med efterfølgende fællesspisning.

Efter fællesspisningen er der præmieoverrækkelse. 

Der udleveres præmier fra dagens ”Store-Tirsdags-match” samt fra de foregående tirsdagsmatcher hvor der ikke er delt præmier ud.

Der er nærmest hul på de 4 par 3 huller.

Fra Store-Tirsdags-match’er er der yderligere præmier til:

Spillerne med det længste drive på hul X i række A og B (bolden skal være på fairway).

Spillerne på holdet med den højeste samlede holdscore (3 bedste scores på hvert hul).

På ”Store-Tirsdage” og andre tirsdage med gunstart sker tilmelding på GolfBox senest mandag kl. 12.00.

 

Herre/Dame match

Herre/Dame match, som er uge 20 d. 13/5, hos damerne og uge 33 d. 11/8 hos herrerne.


Bestyrelsen

Bestyrelsen i herreklubben består af 5 medlemmer, der bliver valgt for en 2-årig periode.

I bestyrelsen vil vi meget gerne hvis I vil komme med feedback til afviklingen af herreaftenerne og sæsonforløbet generelt, så vi har mulighed for at lave om hvis der er noget vi skal have ændret.

Er der spørgsmål eller ris/ros er I også meget velkomne til at kontakte os. Information og nyheder fremgår på Herreklubben Facebookside – ”Herreklubben-Morsø Golfklub eller Golfbox.

Bestyrelsen er ikke forpligtede på at deltage i alle matcher, udflugter og arrangementer. Dog vil der minimum være en fra bestyrelsen til stede hver gang. 

Vi håber at se en masse nye ansigter i år til vores arrangementer. 🙂 

Vel mødt!