Fredagsmatcher

Spillere med hcp. 54 og derunder vil som hovedregel spille forni på den store bane og nybegyndere med hcp. 84 og ned til hcp. 54 spiller Par 3 banen.

Fredagsmatchen er en gennemgående turnering og der vil blive uddelt pokaler og præmier til sæsonafslutningen.

Husk at du som tilmeldt Junior har lov til at benytte Par 3 banen og træningsfaciliteter ubegrænset (nybegynder skal have en voksen med).

  • Alle fredage er der mødetid mellem kl. 15:00 – 15:30, se forklaring i turneringsbetingelserne nedenfor.

Mvh Peter Svenstrup
Juniorudvalget

Par 3 banens turneringsbetingelser for Fredagsmatchen

Formål
Spillere i Par 3 turneringen er fortrinsvis for de helt nystartede juniorer, eller urutinerede
Juniorer (hcp84-54) med begrænset kendskab til regler og dermed større behov for
vejledning og voksenkontakt under spillet.
Ved at tillade voksne/forældre som markør, er det vores håb at matchen får et mere socialt
præg og der igennem medvirke til større tryghed. Par3 matchen skal derfor skabe en
sjovere og mere social tilgang til en banetilladelses ,samt Golfspillet i det hele taget…
Det forventes at spillere der gennemgår en positiv udvikling i løbet af sæsonen, og opnår et
hcp på 54 i stedet avancerer til fredagens match på forni. Max .handicapregulering på par 3
banen er 54, herefter er regulering kun mulig på stor bane

Afvikling
Gennemgående juniorturnering, sideløbende med fredagens match på forni,
drenge spiller fra gul og piger fra rød tee. Det tilstræbes at der afvikles gunstart med
start på hul 1,3 og 5 og med mindst en voksen markør på hver bold

Deltagere
Alle piger og drenge (hcp84-54)

Turneringsform
Turneringen afvikles på par 3 banen, som 9 hullers stableford: Hcp. 84-54 De spillere der
endnu ikke har fået tildelt deres handicap får 3 tildelte slag pr. hul (2 point for hul i 6 slag)
Ved at give 3 tildelte slag pr. hul på en par 3 bane er der åbnet op for at selv mindre øvede
kan få point og dermed gøre vejen gennem handicapreguleringen sjovere.
Drenge tildeles hcp 82 og piger 84

Point systemet
Det er de 5 højeste stableford-scores der tæller. Den bedste spiller får 5 matchpoint,
næstbedste får 4 osv. Ved point-lighed deles matchpoint,der oprundes. Alle spiller der
gennemfører får 2 point. Alle point indgår som tællende til den fælles ranglisterturnering
for både par3 banen og forni. Spillerer der forsætter med at spille Par 3 matchen efter at
have nået max hcp. reguleringen på 54 for Par 3 banen, vil få halveret sine point
Turneringen er færdigspillet primo oktober.

Markør
Der må gerne benyttes forældre/bedsteforældre som markør det tilsigtes at man så vidt
muligt undgår vejledning omkring valg af udstyr og selve udførelsen af slaget.
Markør er behjælpelig med at tælle slag og regel vejledning på et lettere niveau.
Markørens vigtigste funktion i par 3 turneringen er at kunne motivere alle spillere i bolden så
lysten til golfspillet opretholdes, trods de mange vanskeligheder som sikkert vil opstå i løbet
af en sådan runde.

Mobil
Mobiltelefoner skal være slukkede under spillet. Overtrædelse medfører 2 strafslag.
Gælder naturligvis også for forældre/caddies.

Mødetid
Alle spillere kan møde ind 15.00, hvor der vil være servering af kage og saftevand i klubhuset,
ved fælles hjælp udfyldes scorekort, dog senest 15 minutter før start.
Spilleren skal møder 5 min. før start tid. ved 1. tee
Generelt er det vigtig man møde i god tid, så der kan øves forskellige slag på træningsbanen
og vejledes omkring hcp. og regler, samt udfyldelse af scorekort, inden man møder på
teestedet.

Spilleregler
Der spilles efter de for DGU gældende regler, der bør dog tages det hensyn at spillerne
opnår optimal succes uden snyd, eksempelvis vil luftslag, typisk være takseret til et
prøvesving, også om dette måtte foregå på 3 hinanden efterfølgende slag.

Startliste
Der trækkes lod blandt de fremmødte på 1. tee, Det tilrådes at der dannes 3 bolde , og
pigebolde når dette er muligt.

Bespisning og præmier
Der er fælles spisning med præmieoverrækkelse på udvalgte fredage , se kalender på
hjemmesiden under junior

Efter matchen
Scorekort afleveres i holder på juniortavlen i klubhuset, der reguleres hcp. stillingen og ny
hcpliste sættes op på samme tavle inden den. flg. tirsdag

Turneringsbetingelser for 9 hullers fredagsmatch på forni

Afvikling
Gennemgående juniorturnering, sideløbende med fredagens match på Par 3 banen,
Drenge spiller fra gul og piger fra rød tee.
Drenge til og med Hcp 36 kan vælge at spille fra rød tee

Deltagere
Alle piger og drenge (hcp 0-54)

Turneringsform:
Turneringen afvikles som 9 hullers stableford

Point systemet
Det er de 5 højeste stableford scores der tæller. Den bedste spiller får 5 matchpoint,næstbedste får 4 osv. Ved point-lighed deles matchpoint, der oprundes. Alle spiller der gennemfører, får 2 point. Alle point indgår som tællende til den fælles rangliste turnering for både par3 banen og forni.

Startliste
Der trækkes lod blandt de fremmødte på 1. tee, Det tilrådes at der dannes 3 bolde, og
pigebolde når dette er muligt.

Mobil
Mobiltelefoner skal være slukkede under spillet. Overtrædelse medfører 2 straffeslag og ved gentagelse diskvalifikation.

Mødetid
Alle spillere kan møde ind 15.00, hvor der vil være servering af kage og saftevand i klubhuset,
der udfyldes scorekort, senest 15 minutter før start.
Spilleren skal møde 5 min. før start tid. ved 1. tee
Generelt er det vigtig man møde i god tid, så der kan øves forskellige slag på træningsbanen og vejledes omkring hcp. og regler, samt udfyldelse af scorekort, inden man møder på teestedet

Forsinkelse
Ved ankomst til 1. tee inden for 5 minutter efter den fastsatte start tid idømmes 2 straffeslag. Senere ankomst medfører diskvalifikation.

Spilleregler
Der spilles efter de for DGU gældende regler, med mindre der ovenfor er nævnt propositioner med undtagelser herfor.

Bespisning og præmier
Der er fælles spisning med præmieoverrækkelse på udvalgte fredage , se kalender på hjemmesiden under junior

Efter matchen
Scorekort afleveres i holder på juniortavlen i klubhuset, Stillingen op på samme tavle inden den. flg. Tirsdag. Hcp reguleres efter normal klub procedure