Selv om vejret ikke lige nu tyder på at foråret nærmer sig, siger kalenderen at en ny sæson snart begynder, så vi igen kan komme ud på vores dejlige golfbane.
Også i år håber vi på, at mange medlemmer vil bakke op om, at vi kan få en god start på en forårsklar bane.
Under efterårets arbejdslørdag fik vi fra mange medlemmer en opfordring til at ændre lidt på arbejdsdagens længde på de områder, hvor der er hentet fremmede maskiner ind. Vi vil derfor forsøge med en ekstra mulighed under tilmeldingen. Hvis man krydser af her, forsætter de dannede hold efter frokost i 2½ til 3 timer.
På banen vil vi i år sætte fokus på dræning, udtynding af beplantning på hul 5 og 6, flisning, stenmel på stier (stenmel spredes med maskine), kanter rundt om søerne, opretning eller udskiftning af måtterne på par 3 banen og flere andre opgaver.
Også i og omkring klubhuset vil der være opgaver.
Vi starter kl. 8.00 både i klubhuset og på banen og slutter for de flestes vedkommende kl.12. Kl. 12.15 serveres der pålægskagemand til alle. Det er så muligt for de seje at forsætte frem til 15.30.
Servicevognen kører rundt som den plejer med kaffe, boller, øl og sodavand hele formiddagen. Er der medlemmer, der vil bidrage med nogle boller eller en kage, er det også meget velkommen.
Tilmelding sker på golfboks og gerne med en bemærkning om, hvilke arbejde man gerne vil hjælpe med. Selv om vi gør alt, vil alle ønsker næppe kunne opfyldes, så påfør gerne flere ønsker.
Dagen før sendes en mail om, hvilket arbejdshold man er tilknyttet, og med oplysning om hvilke redskaber man skal medbringe.
Der findes opgaver til alle, så vi håber på stor tilslutning, så vi kan udføre mange opgaver, men også at vi får en god social arbejdslørdag.
Bestyrelsen