Arbejdslørdag

Vores greenkeepere har allerede gennem længere tid forberedt banen på vinterens komme. De har dybdeluftet teesteder, fairways og greens og har taget propper op på den store bane, men der er forsat mange opgaver, som vi gerne vil have medlemmernes hjælp til i klubben.

Vi indkalder derfor til

arbejdslørdag den 27. oktober 2018 kl. 8.00 til 12.00

I klubhuset vil Claus og Torben gerne have 6 – 8 personer til rengøring.

Tommy vil også gerne have hjælp til klipning af beplantning, kantskæring langs stierne, opsamling af blade i og omkring klubhus, bagskabshus, udslagshus og meget mere.

På banen vil vi gerne have beskåret beplantningen mange steder, lavet en masse flis, plantet og efterplantet, renset stier, rengjort bænke, lavet vandudtag, så vi kan vande fairway på hul 5, 6 og 8, udskiftet aquadræn på hul 11 og gerne mange andre opgaver, hvis vi bliver medlemmer nok.

Servicevognen kører igen i år rundt med kaffe, boller, øl og vand i løbet af formiddagen og kl. 12.15 serveres der suppe til de voksne og pizza til juniorerne.

Er der medlemmer, der vil bidrage med nogle boller eller en kage, er det også meget velkommen.

Tilmelding sker på golfbox og gerne med en bemærkning om, hvilken arbejdsopgave man gerne vil hjælpe til med. Selv om vi gør alt, vil alle ønsker næppe kunne opfyldes, så påfør gerne flere ønsker.

Dagen før udsendes en mail om, hvilket arbejdshold man er tilknyttet, og med oplysning om hvilke redskaber man skal medbringe.

Vi håber på, at vi igen i år får stor tilslutning til dagen.