Dansk Golf Union anbefaler, at alle klubber stopper al aktivitet og
lukker klubhusene af i kampen med at stoppe Corona-virussen.
I Morsø Golfklub bakker en enig bestyrelse op om denne anbefaling.
18-hullers banen vil fortsat være lukket. Fra d.d. vil Par 3 – banen også være lukket. Den er iøvrigt også så våd og smattet, at den nærmest er uspillelig.
Ligeledes vil der heller ikke være adgang til klubhuset i den kommende
periode.
Udsættelsen af generalforsamlingen medfører, at bestyrelsen fortsætter
med at få den daglige drift til at køre. Bestyrelsen vil ikke træffe
beslutninger, der påvirker budgettet, da generalforsamlingen jo ikke har
vedtaget et sådant endnu.
Vi håber, at situationen snart normaliseres, indtil da lukker vi altså
midlertidigt ned for al aktivitet i Morsø Golfklub.
På bestyrelsens vegne
Claus B.S. Hansen
Formand