Nyt fra bestyrelsen

Tak for de gode input fra visionsaften

Vi har haft et heldags seminar hvor vi har samlet op på de mange forslag og ideer.

Vi kunne konstatere at vi alle var meget enige om at vi har en klub med gode fællesskaber, rammer og en fantastisk bane med stort potentiale.

Vi har kigget på flere overskrifter fra aftenen og besluttet følgende

  1. synlighed og markedsføring

    DGU’s nye app ”mit golf”
    Direkte kommunikation med enkelt medlemmer og eller segmenter.

    deltagelse i ”forårsmesse”, besøg på ungdomsuddannelser, målrettet kommunikation på ”SoMe” til boomer generation, unge og andre måske med brug video og billeder og fortsat benyttelse af medlemmer som ambassadør også ved hvervning.

  2. Fokus på nem adgang til golf og elementer af golf; vores range og par 3 banen.

    Tydelighed og klarhed for begyndere; nyt skriftligt materiale og tilknytning af mentorer. Et flow fra begynder til klubber i klubben og andre fællesskaber.

  3. Cafe/forplejning

    Hjemmesiden rettes så den viser hvad vi kan byde på.
    Menu til bestilling på forhånd overvejes.

  4. Banen

    Greenkeeperiet og baneudvalget gentænker udviklingsplan for banen og par 3, også med fokus på det ”nye”/det som andre ikke har.

På den lidt større klinge arbejder vi på et projekt der ud over automatisk boldopsamling kommer til at dreje sig om flere overdækkede udslagssteder og trackman.

I næste omgang kan det dreje sig om buggystier og bedre plads til opmagasinering af køretøjer.

Mvh Bestyrelsen