Tidligere på året varslede vi, at medlemmerne selv skulle til at gøre klubhuset rent, grundet klubbens strenge økonomi. Dette drastiske skridt slipper vi nu for, idet vi efter forhandlinger med jobcenteret i dag har ansat Lene Bekhøj som rengøringsassistent i Morsø Golfklub. Lene har været i praktik i klubben som fleksjobber de seneste fire uger. Hun har været glad for at være hos os, og vi synes, hun “falder godt ind” i klubbens liv. Altså er der tale om en win-win situation.

Vi har kun råd til at ansætte hende fire timer om ugen. Vi opfordrer derfor alle til at rydde så nogenlunde op efter sig, banke sko af for græs osv

På bestyrelsens vegne

Claus B.S. Hansen

Formand