Scoreindtastning Morsø Golfklub
Som i måske ved så har vi i Morsø Golfklub prøvet at efterleve de ny regler for digital scoreindtastning incl. digital underskrift.
Det har været frustrerende for både spillere og for vores turneringsledere og vi har derfor været i løbende kontakt med Golfbox og DGU for at prøve at få hjælp til at løse de udfordringer som vi havde.
Til at starte med fik vi at vide fra golfbox at vi næsten var de eneste som havde problemer med at komme til underskriftsdelen og afslutte en scoreindtastning men det viste sig at være en and, DGU fortæller at mange har denne udfordring. incl dem selv.
Turneringsudvalget er af den fælles opfattelse at selve scoreindtastnings-delen er super god og derfor glæder vi os til at DGU får løst problemerne sammen med golfbox så vi kan komme igang med at bruge den nye model.
Men indtil da så går vi tilbage til den online scoreindtastning som vi brugte i corona tiden, med den lille ændring at ALLE spillere i en bold skal skrive under på at den online indtastede score er korrekt.