Dame- og pigetrupperne til hold-EM er udtaget
De seks spillere er:
Karen Fredgaard, Asserbo Golf Club
Puk Lyng Thomsen, Frederikshavn Golfklub
Marie Lund-Hansen, Sønderjyllands Golfklub
Cecilie Brøgger Nielsen, Furesø Golfklub
Cecilie Finne-Ipsen, Hjortespring Golfklub
Sofie Kibsgaard Nielsen, Morsø Golfklub
De fem af dem er gengangere fra 2018-holdet. Cecilie Brøgger Nielsen erstatter Malene Krølbøll Hansen, som er blevet professionel.
– Det er det stærkeste hold, jeg kunne stille. Vi ved, at konkurrencen bliver hård, men hvis vi rammer vores topniveau, hvorfor skulle vi så ikke kunne tage medalje igen?, lyder det fra Thomas Brønd Poulsen, der er landstræner for damerne.
Damernes EM finder sted på Is Molas på Sardinien fra den 9.-13. juli.
Fire af spillerne på dameholdet spiller til daglig på college, og flere af dem har vist god form. Blandt andre Cecilie Finne-Ipsen, der så sent som i søndags blev danmarksmester i hulspil.
– Karen og Sofie er lige blevet studenter, og det tager selvfølgelig noget fokus. Men de har så meget bund at falde tilbage på som golfspillere, vurderer Thomas Brønd Poulsen.
Han fortæller, at holdets umiddelbare mål er at nå blandt de otte hold, der kvalificerer sig til medaljespillet, den såkaldte “First Flight”.
– Derfra går vi så benhårdt efter at vinde hver eneste match. siger landstræneren.
Samtidig med dame-EM afholdes slutrunden for pigelandshold på El Saler i Spanien. Også her er truppen udtaget. De seks spillere på pigelandsholdet er:
Amalie Leth-Nissen, Hjortespring Golfklub
Anne Normann, Rungsted Golfklub
Alberte Thuesen, Mølleåens Golf Klub
Natacha Høst Husted, Smørum Golfklub
Olivia Grønborg, Helsingør Golf Club
Cecilie Leth-Nissen: Hjortespring Golfklub
Landstræner: Anders Danielsen
Der skal også afvikles herre- og drenge EM i uge 28. Her bliver trupperne dog først udtaget efter at herrernes individuelle EM er afviklet i denne uge.