Flere af vores ansatte greenkeepere har på det seneste oplevet, at medlemmer ”på terrassen” og andre steder brokker sig højlydt til dem over forskellige forhold på banen. ”Hvorfor har I ikke klippet græsset rundt om bunkerne?”- ”Hvorfor er vore greens så dårlige?” osv. Der har også været eksempler på, at spillere ikke har ventet på, at en greenkeeper blev færdig med at arbejde på en green og spillet ind. En  greenkeeper er sågar blevet ringet op på sit privatnummer efter arbejdstids ophør af et medlem, der brokkede sig over noget med banen. Det er ikke at vise respekt for de mennesker, vi har ansat.

DET KAN VI IKKE VÆRE BEKENDT!

Det giver et dårligt arbejdsmiljø som ingen ansatte kan holde til at være i. Vi skal derfor kraftigt henstille til, at man henvender sig til rette vedkommende, hvis man vil klage over banens tilstand. Og rette vedkommende er i denne forbindelse chefgreenkeeper Jørgen Nielsen, baneudvalgsformanden Walter Mikkelsen eller klubbens formand.

Vores greenkeepere gør, hvad de kan. Og med de begrænsede ressourcer, de har til rådighed – gør de det godt! Så derfor: Lad de ansatte greenkeepere være i fred for spørgsmål og kommentarer til banens tilstand og ret i stedet evt. kritik hen, hvor den hører hjemme.

På bestyrelsens vegne

Claus B.S. Hansen

Formand