Nyt fra bestyrelsen – Marts 2023

  • Der er arbejdslørdag d. 25. marts. Vi håber, at mange kommer og hjælper.
  • Alt er ved at være klart til klubbens generalforsamling d. 29. marts kl. 19.00.
  • Klubben arrangerer en støttematch for Sofie Kibsgaard med det formål at hjælpe hende økonomisk på vej i hendes bestræbelser på at blive professionel. Støttematchen bliver Påskelørdag og starter kl. 9 med kaffe og boller og et indlæg fra Sofie om hendes udvikling som golfspiller og den rolle Morsø Golfklub har spillet her. Derefter spilles der 9 huller i tre rækker. Sofie sørger for, at der er nogle fine præmier.
  • Sæsonen starter så småt allerede sidst i marts i år, idet flere af Klubberne i klubben starter deres aktiviteter allerede i næste uge. Standerhejsning og åbningsmatchen er d. 2. april. Begynderholdene dog først efter påske.
  • Forbedringerne på driving rangen begynder at tage form. Afstandsmarkeringer er opsat.
  • Den våde vinter har medført, at banen har været en del lukket i vinterens løb. Vi håber, at det gør at den hurtigt finder storformen igen.
  • I greenkeeperiet har det velfungerende mekanikerhold færdiggjort klargøringen af klubbens maskinpark
  • Årets store satsning ”Kvinder og golf” er planlagt til at løbe af stablen torsdag d. 27. april. Der er allerede ca. 10 tilmeldte.
  • Klubbens træner Mads Iversen er foruden de to dage, han er hos os, blev tilknyttet Sydthy og Hvalpsund Golfklubber.

Claus B.S Hansen                                                                                                                                                                                                                         Formand